Testamente

//Testamente
Testamente2018-11-22T19:54:50+00:00

Brug årsskiftet som lejlighed til at opdatere dit testamente

Påbegyndelsen af et nyt år kan ses som et godt startskud til at få oprettet eller opdateret sit testamente. Hos ADVORET Advokater har vi mangeårig ekspertise inden for testamenteudformning, og vi står derfor altid klar med kompetent rådgivning på området. 

Der er flere grunde til, at det kan være en god idé at få udformet et testamente. Det kan være, at du ønsker en anden arvefordeling, end den der fremgår af arveloven. I forbindelse med papirløse forhold kan det være en fordel at sikre hinanden, idet samboende fortsat ikke automatisk arver hinanden – heller ikke selvom man har børn sammen. Der kan også være tilfælde, hvor omstændighederne gør, at du ønsker at sikre nogle børn på bekostning af andre.

Notar- eller vidnetestamente?
Der findes flere måder, hvorpå man kan oprette et testamente – nemlig enten som et ’notartestamente’, ’vidnetestamente’ eller ’nødtestamente’. Notartestamentet skal underskrives hos en notar og bliver efterfølgende registreret på dit CPR-nummer, således at det med garanti vil komme frem i forbindelse med dødsfald. Vidnetestamentet underskrives af to neutrale vidner og opbevares efterfølgende af dig selv i en bankboks eller lignende. Nødtestamentet kan oprettes i situationer, hvor den omhandlende person grundet sygdom eller andre nødstilfælde er forhindret i at udfylde et af de to ovenstående testamenteformer.

ADVORET Advokater anbefaler – så vidt det er muligt – at du opretter et notartestamente. På den måde undgår du nemlig unødig tvivl og uforudsete tvist, når testamentet tiltræder, idet notaren har godkendt og gennemgået testamentet på forhånd.

Læs mere om testamente, ægtepagt og samejekontrakt HER

Call Now Button